Konkurrencen stiger på udlandstelefoni

Morten Strunge. Pressefoto.

Udlandstelefoni er et af de områder, der godt kan tåle konkurrence, og det er Onfone klar til at give de etablerede udbydere. Det er altså nu muligt at få et billigt mobilabonnement for dem, der ofte ringer udenlands.

“Vi har et mobilprodukt, der er et godt valg for langt de fleste mobilkunder, og vi har valgt at kombinere dette med meget lave udlandspriser, så også kunder med brug for udlandsopkald nu får et alternativ til de langt dyrere produkter i markedet”, siger Morten Strunge, adm. direktør i Onfone.

Teleselskabet Onfone samarbejder med Telenor om trafikken og kan derfor tilbyde flatrateaftaler i Danmark og flere andre lande. Systemet leveres af MVNO, der har teleiværksætteren Frank Rasmussen (Image Scandinavia, Telmore, BiBOP m.fl.) som direktør.