Photoshop på din iPhone

Rammer på fotos i Photoshop.com Mobile. Pressefoto.

Der er jo stort set ikke den ting eller sevice, man kan få lov at undvære som iPhone-ejer. Adobe har netop lanceret en ny version af Photoshop.com Mobile til iPhone. Der er nu mulighed for at lave flere effekter på billeder, bla. rammer og tilføjelse af skarphed.

Photoshop.com er en populær applikation på iPhone. Det skyldes nok, at det er en god applikation, og så er den gratis ligesom websitet også er for alle andre. Applikationen kan hentes via App Store.

De bedste kokke og tjenere

Tommy Friis, Årets Kok. Pressefoto.

Det allerbedste ved at spise på restaurant er helt klart, når både tilberedning og servering bare er helt i top. Hvert år uddannes kokke og tjenere på mange af landets bedste restauranter. For at holde metien ved lige afholder HORESTA og 3F årlige konkurrencer, hvor kokke og tjenere skal vise deres bedste.

Årets kok blev Tommy Friis fra Molskroen. Han serverede denne vindermenu :
Forret: Bækforel og aromatisk olie i terrin med rimet hummer og kammusling. Salat af hasselnød, anis, selleri på æbleskind. Sauce: Basilikumemulsion.
Hovedret: Lam og mandler i røg, serveret i saltkrukke, grøntsager a la creme. Syltet champignon med tyttebærsirup. Sauce: Karameliseret krydret sky med braiseret kølle.
Dessert: Bitre chokoladetoppe i rede med jordskokker. Pære, myntekys og estragon. Sauce: Vanilje sabyonne og limesirup.

Årets tjener er Lars Spring fra Restaurant Saison i Hellerup, der samlet vandt i disciplinerne borddækning, filetering og kunsten at blande den perfekte cocktail, også kaldet mixologi!

AC/DC leverer seriøs filmmusik til Iron Man 2

AC/DC Iron Man 2. Pressefoto.

Den nye Iron Man-film, der hedder Iron Man 2, får gedigen, hård rockmusik på soundtracket. AC/DC leverer mange af deres største hits til filmen. Biografpremieren er sat til 28. april, men albummet kan allerede nydes af AC/DC-fans fra d. 19. april.

Filmen præsenterer udover et fantastisk soundtrack også en række store, kendte skuespillere, så actionbraget skulle være hjemme, glæd dig til Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Don Cheadle, Scarlett Johansson, Mickey Rourke og Samuel L. Jackson.

AC/DC’s soundtrack til Iron Man 2 er spækket med hits, og er samtidig et godt bud på en ny “Greatest Hits” de energirige heavyrockere, her er tracklisten:

1. Shoot to Thrill
2. Rock ‘N’ Roll Damnation
3. Guns for Hire
4. Cold Hearted Man
5. Back in Black
6. Thunderstruck
7. If You Want Blood (You’ve Got It)
8. Evil Walks
9. T.N.T.
10. Hell Ain’t a Bad Place to Be
11. Have a Drink on Me
12. The Razor’s Edge
13. Let There Be Rock
14. War Machine
15. Highway to Hell

Trailer til Iron Man 2:

Azorerne kalder

Azorerne, hval ved Pico. Pressefoto.

Den lille øgruppe Azorerne i Atlanterhavet hører under Portugal. De ni øer er et yndet sted at holde ferie for danskere og andre skandinaver. Azorerne vil gerne fastholde deres position som et yndet rejsemål, og derfor igangsættes en reklamekampagne under mottoet Opdag Azorerne.

Der venter mange oplevelser for den rejselystne uagtet, om du er til golf, natur eller bare godt kan lide at dase i solen.

PortugalBureauet arrangerer rejser til Azorerne med fly direkte fra København til Sáo Miguel.

Konkurrencen stiger på udlandstelefoni

Morten Strunge. Pressefoto.

Udlandstelefoni er et af de områder, der godt kan tåle konkurrence, og det er Onfone klar til at give de etablerede udbydere. Det er altså nu muligt at få et billigt mobilabonnement for dem, der ofte ringer udenlands.

“Vi har et mobilprodukt, der er et godt valg for langt de fleste mobilkunder, og vi har valgt at kombinere dette med meget lave udlandspriser, så også kunder med brug for udlandsopkald nu får et alternativ til de langt dyrere produkter i markedet”, siger Morten Strunge, adm. direktør i Onfone.

Teleselskabet Onfone samarbejder med Telenor om trafikken og kan derfor tilbyde flatrateaftaler i Danmark og flere andre lande. Systemet leveres af MVNO, der har teleiværksætteren Frank Rasmussen (Image Scandinavia, Telmore, BiBOP m.fl.) som direktør.

Nyt Kashmir-album

Kashmir Trespassers. Pressefoto.

Trespassers (eng. indtrængere) er titlen på Kashmirs sjette studiealbum, der forventes på gaden omkring 1. februar. Singlehittet Mouthful of Wasps voldspilles i radioen og er et hit, der skaber store forventninger til albummet.

Det nye album indeholder disse ti numre, og mon ikke vi kommer til at høre flere af dem i radioerne.

Mouthful Of Wasps
Intruder
Mantaray
Pallas Athena
Still Boy
Bewildered In The City
Pursuit Of Misery
Time Has Deserted Us
Danger Bear
The Indian (That Dwells Inside This Chest)

TV har ingen betydning for filmelskere

Filmz.dk logo. Pressefoto.

En afstemning på filmelsker-sitet Filmz.dk giver tv en klar sidsteplads, når filmvalget skal afgøres. Ikke overraskende er filmtrailere af stor betydning. Så budskabet til filmmagerne er klart: Giv os fede filmtrailere.

Filmelskere kan deltage i debatten og læse anmeldelser på Filmz.dk. Udvalgte trailere kan ses på sitet. Alternativt kan man se trailerne på filmtrailer.dk.

Sikkerhed på de sociale medier

Computersikkerhed. Foto: sxc.hu

Sikkerhedsfirmaet Bullguard lever jo af at passe på vores computere. Her er dog fem gode råd, som ikke koster noget og som i langt de fleste tilfælde er nok til at forhindre de mest almindelige problemer.

1. Undlad at åbne, downloade eller installere materiale, som du ikke er sikker på er i orden
Der findes talrige eksempler på, hvordan hackere forsøger at lokke brugere til at downloade et program ved at udgive sig for noget andet. Eksempelvis en hemmelig beundrer, hvis navn afsløres, når programmet er installeret. Eller tilsyneladende harmløse beskeder fra en af dine venner, der har fundet en pinlig video af dig. Åbner eller downloader du, får du i stedet for en virus på din computer, som sender den inficerede mail videre til dine venner, familie og kollegaer.

Er du i tvivl, kan du eventuelt foretage en søgning på programmets navn på Google, hvor du ofte vil kunne finde advarsler, hvis der er tale om et lyssky program.

Hvis afsenderen af en mail med mistænkeligt indhold er en du kender, kan du kontakte personen og checke, om der er tale om en ægte mail med ægte indhold. Vær dog opmærksom på, at du aldrig bør besvare en mail fra ukendte afsendere, hvis du har mistanke om at det kan være spam – ved at svare på en spam-mail kan du risikere at bekræfte din eksistens overfor personer som efterfølgende vil forsøge at snyde dig.

2. Skift dit password jævnligt
Facebook bliver ofte angrebet af hackere, og dit kodeord og personlige oplysninger er ikke nødvendigvis sikre. Derfor er det en god ide at skifte password ofte og bruge et andet end det, du bruger til fx netbank.

3. Pas på med password og brugernavn
Pas på, hvis du på websider, e-mails, spil eller tests opfordres til at opgive password, brugernavn, kontooplysninger eller andre personfølsomme data. Der findes adskillige eksempler på kriminelle, som har fisket efter Facebook-passwords.

4. Brug din sunde fornuft
Vær opmærksom på, om noget virker mistænkeligt. Det kan være beskeder fra venner, som er skrevet på cirkusdansk, engelsk eller indeholder påfaldende mange stavefejl. Måske noget materiale der lyder for godt til at være sandt, links til sider med mystiske navne og så videre. Med andre ord: Brug din sunde fornuft og hvis noget er for godt til at være sandt – så er det det nok.

5. Sørg altid for at sikre din computer med sikkerhedssoftware
Det er en udbredt misforståelse, at it-sikkerhed er lig med antivirus. Det er selvfølgelig også udmærket men langt fra tilstrækkeligt, hvis computeren skal sikres mod de trusler, der findes på nettet. Vælg et godt sikkerhedsprodukt der indeholder antivirus, firewall, spamfilter og antispyware og beskytter dig hele vejen rundt.

Godnat- og hyggelæsning

Den store Ricard Scarry-bog. Pressefoto.

Hr. og Fru Kat, Bager Basse, Brandmændene, Frøken Honning og alle de mange andre kendte figurer fra Richard Scarrys univers.

Mød alle figurerne og mor dig over de mange sjove historier i Den Store Richard Scarry-bog fra Forlaget Holst & Schou. Bogen er en samling af 12 mindre bøger, og bogen er på samlet set 270 sider.

Der er sikret mange gode timer i familien med disse hyggelige, festlige, sjove og underholdende historier.