Har du altid drømt at kunne spille guitar? Vil du gerne være midtpunktet omkring lejrbålet, når mørket har sænket sig, og I hygger med musik og sang? Drømmer du om at imponere venner og familie med dine musikalske egenskaber? Her får du nogle gode råd til, hvordan du selv kan lære at spille guitar.
Følg videoguides på Youtube
Youtube er en fantastisk kanal, hvor du kan finde videoer om stort set alt. Der findes mange underlige ting på Youtube, men der findes også mange rigtig brugbare videoer. Eksempelvis er der et utal af forskellige guidende videoer, der kan lære dig alverdens ting – også at spille guitar. Uanset om du er helt nybegynder, allerede kan et par akkorder eller er ret sej, men mangler lidt finpudsning, så findes der flere videoer, der kan lære dig det, du har behov for.
Print selv sange
Når du har lært nogle akkorder, og gerne vil til at spille nogle sange, kan du søge efter disse på internettet. Du kan finde stort set lige den sang du ønsker med dertilhørende akkorder, så du kan spille den selv. Husk dog at starte ud med de enkle sange, hvor der ikke er for mange akkorder med, og hvor det ikke går for hurtigt. Når du har fundet et par sange, du gerne vil øve, er det en god idé at printe dem ud, så du kan have dem liggende foran dig. På den måde kan du let stoppe op og skrive en note, hvis du skal huske noget ved en bestemt sanglinje, og du kan bedre fokusere på papiret, end på en computerskærm.
Øv ofte og gerne flere gange om ugen
Som med alt andet nyt er det vigtigt at øve sig ofte, så man ikke glemmer det, man har lært. Find gerne guitaren frem og spil lidt på den flere gange om ugen, så du får akkorderne og teknikken ind i fingrene.