Det er ikke så tit, man ser hundeslæder på de danske hovedveje, og heldigvis for det, da det jo nok ville skabe mere kaos end der er i forvejen, når der falder fire snefnug.
Den 17. januar 2010 kan man se væddeløb med 11 deltagende hundeslæder på Andelslandsbyen Nyvang, der er en beskeden entré, og for den er man sikret kaffe, saft og kakao hele dagen. Der satses naturligvis på masser af sne, så man skal nok tage hjemmefra i god tid. I tilfælde af manglende sne, kører hundeslæderne med venlocykler i stedet for.