Lækkert lingeri til gravide nu i butikker

HOTmilk lingeri. Pressefoto.

Lingeri til gravide ses ikke så tit i handlen. HOTmilk.dk har specialiseret sig i lækkert undertøj til gravide og ammende. Flere får nu mulighed for at handle med HOTmilk-kollektionen, nu hvor forretningen skifter fra detail- til engros-salg.

HOTmilks holdning er, at lingeri til gravide og ammende skal understøtte de komfort- og funktionskrav, kvinden har samtidig med, at kvindeligheden og selvværdet bevares.

I forbindelse med, at HOTmilk bliver til en engrosvirksomhed,udtaler Sif Neo, der sammen med sin mand Rasmus Neo startede Internetbutikken HOTmilk.dk op tilbage i 2008: “Vi synes det er synd at verdens førende graviditets og ammelingeri, ikke er tilgængeligt for alle de kvinder, der gerne vil prøve undertøjet, inden det bliver købt”.

Nye, erotiske webudsendelser fra DR2

I seng med DR2. Skærmskud fra hjemmeside.

Jakob Olrik er selvlært superelsker, og han deler flittigt og humoristisk ud af sin viden om kønslivets lyksaligheder og teknikker i en serie programmer på DR2’s hjemmeside.

Udsendelserne kan kun ses på hjemmesiden: I seng med DR2.

Programmets stil vil nok mest tiltale mænd, og det også det køn, der er den primære målgruppe for programmerne. Til gengæld kommer vi omkring emner som blenderkys, næseorgasme, frankfurtere under 17 cm, spurven, hvalen samt hånd- og tungeteknikker – alt sammen i sober stil med kun en anelse pubertetsfnis.

Alt sammen med det formål at højne kærlighedslivet og øge antallet af orgasmer i samfunder til alles fælles bedste.

Foryngelseskur til håret

BC Time Restore Q10. Pressefoto.

Håret bliver ældre med tiden. Det burde ikke overraske nogen. Men hårets egenskaber ændres også med din alder, og derfor kan det være nødvendigt med en anden hårpleje end, man tidligere har brugt. Bella Vista præsenterer nye produkter fra Schwarzkopf med Q10 i serien BC Time Restore Q10.

Produkterne giver håret ny glans og vitalitet for dem, der hører til det, populært kaldte, modne publikum. Med alderen falder keratin-produktionen, og det er årsag til at håret bliver mere skrøbeligt og sværere at håndtere. Q10 sætter gang i keratinproduktionen, og det gør håret flot og glansfuldt igen.

Schwarzkopf serien BC Time Restore Q10 findes som shampoo, spray og behandling.

Nytåret skal fejres med den rette kur

Vægt. Foto: sxc.hu

Det nye år fejres ofte med løbeture, smalkost og dårlig samvittighed over udskejelserne på middagsbordet i de to uger op til årsskiftet. Faktum er jo, at det er mere vigtigt, hvad man spiser mellem nytår og jul, end mellem jul og nytår!

Sund kost hele året giver mere energi og dermed bliver det endnu nemmere at tabe sig og holde vægten nede. De Danske Vægtkonsulenter er snart klar med et nyt kostprogram, der hjælper med at holde styr på madforbrug og endda også den daglige motion.

Mere under bæltestedet

Below Your Belt. Pressefoto.
Below Your Belt. Pressefoto.

Vi har tidligere omtalt produkter til brug under bæltestedet hos mænd, og nu findes barbercremen Below Your Belt også til kvinder. Barbercremen kommer i pæn, stilfuld og præsentabel indpakning.

Idéen med cremen er, at den tilfører huden masser af fugt for at hindre irritation under barberingen på intime steder, hvor huden ofte er mere sart end i ansigtet, der jo traditionelt er målet for barbering. Samtidig er Below Your Belt fri for parfume og parabener.

Graviditetstest viser, hvor langt du er henne

Clearblue digital. Pressefoto.
Clearblue digital. Pressefoto.

Den nye graviditetstest, Clearblue Digital fra Procter & Gamble, viser på et lille digital display, hvor mange uger, du har været gravid, hvis testen er positiv. Du kan altså med rimelig sikkerhed afgøre, hvornår den lille ny er undfanget.

Testen har et display, der viser en uge-indikator, der viser 1-2 uger, 2-3 uger eller over 3 uger (3+).

I Danmark kan man købe testen hos Billige-teste.dk, der siden 2003 har solgt graviditets- og ægløsningstests over nettet.

DVD styrker ryggen

Lotte Paarup. Pressefoto.
Lotte Paarup. Pressefoto.

Træn og styrk din ryg for at undgå smerter på grund af slappe muskler og svage eller stive led. Daglig træning kan forbedre hverdagen og skabe et liv uden for mange problemer med ryggen. Træningen behøver ikke være besværlig og udmattende, simple øvelser er i mange tilfælde nok.

Fysioterapeuten Lotte Paarup har udgivet DVD’en Nyt liv til din ryg sammen med Den Intelligente Krop, hvor DVD’en kan købes for 199 kr.

Nyt liv til din ryg er efterfølger til SUND RYG-serien.