Obama sælger telefoner

Blackberry. Pressefoto.
Blackberry. Pressefoto.

Det er et kendt fænomen, at kendte og ansete personligheder har en positiv indflydelse på salget af de produkter, de selv bruger. Fænomenet og præsidenten Barack Obama anvender i fuld offentlighed en Blackberry-telefon. Det smitter af. I følge mobilsiden.dk er antallet af smartphones (som Blackberry, iPhone m.fl. gå ind under) steget voldsomt siden Obamas valgkampagne gik i gang.

I samme periode er udbuddet af disse telefoner dog også generelt steget og iPhone har været markedsført massivt, så  hvorvidt det er præsident Barack Obamas fortjeneste alene, er nok lidt tvivlsomt.

Ny, smart docking

NBD-1920. Pressefoto.
NBD-1920. Pressefoto.

Tiderne for den produktspecifikke og properitære dockingstation til den blærbare er talte. Nu kan man få en universaldockingstation, med tilslutning for netværk, USB2, DVI og lyd – alt sammen i én lille boks, der ikke fylder hele skrivebordet.

Deltaco importerer denne dockinstation med betegnelsen NBD-1920. Der er følgende stik på boksen:

1xRJ45 hun
1xDVI-I hun
1xHD15 hun
4xUSB 2.0 Type A hun
1×3,5mm hun mikrofon
1×3,5mm hun højtalere
1×3,5mm hun hovedtelefon
1xUSB 2.0 Type Mini B hun

Få din PDA til at snakke

Mobile112. Pressefoto.
Mobile112. Pressefoto.

Et smart program til din PDA kan hjælpe alle med læse/skrivebesvær. Programmet kan læse dokumenter, SMS’er, websider m.m. højt for dig. Du kan selv vælge ikoner til sætninger og overskrifter, og dermed bliver det nemt at få indstillet programmet, så det passer til dig.

Du kan selv træne programmet i de ord, som det ikke kender og på den måde få et program der passer perfekt til dig med tiden.

Se demonstration af og mere om programmet på http://www.mobile112.info

Få fremkaldt flere billeder online

Kamera. Foto: sxc.hu
Kamera. Foto: sxc.hu

Fotofremkaldelse på nettet er ikke nyt i sig selv, men nu er der endnu en udbyder af disse opgaver på nettet i Danmark. Det engelske firma FotoInsight tilbyder nu også sin service  Danmark i lighed med over 30 andre lande.

Du kan få fremkaldt billeder, lavet fotobøger, kalendere og posters direkte på hjemmesiden ud fra de fleste billedformater.

Man betaler en stykpris og et fast ordregebyr, uploader sine billeder og bestemmer, hvad man vil have. Derefter sendes det hjem til postkassen.

Godt nyt til fladskærmen

Fjernstyret tv-beslag. Pressefoto.
Fjernstyret tv-beslag. Pressefoto.

Et fjernbetjent vægbeslag er lige sagen for dig, der gerne ser film fra forskellige steder i stuen. Et par velvagte tryk, og fjernsynet drejer til den rigtige vinkel.

Teknikken er egentlig ikke ny, blandt har B&O tidligere præsenteret fjernsyn, der kan drejes med fjernbetjeningen, det nye er nærmere, at det nu kan blive hvermandseje.

Armen kan programmeres til nogle faste positioner, så det er nemt at få den rette position hver gang.

Svenske People of Lava står bag produktet, og det importeres til Danmark af Deltaco.

Så er der sne på skærmen

White Snow DVD. Pressefoto.
White Snow DVD. Pressefoto.

Konceptet er velkendt fra ildens knitren i pejsen eller et akvarium, der aldrig skal renses. En DVD med baggrundshygge til årstiden. Nu er der endda garanti for hvid jul – et koncept, der trods uhyrlig stor popularitet er sjældent, og kun erfaret af de få.

Det nyeste skud på stammen er en DVD med sne! Jep, det dersens hvide stads man går og glider i og får våde sokker af. Der er altså ingen undskyldning for at gå glip af hvid jul – og sneskovlen behøver du ikke – med mindre det altså også sner rigtigt udenfor.

DVD’en White Snow DVD udgives af Vasbro.

Skal du slægtsforske i juleferien?

Winfamily. Skærmskud.
Winfamily. Skærmskud.

I juleferien er der jo tradition for, at familien samles. Hvis man skal forske i sin slægt er ferien samtidig en god lejlighed til at få lokket oplysninger ud af sine familiemedlemmer, så man kan opdatere sin database over familien.

Moderne slægtsforskning er en kombination af omfattende computerprogrammer, kombineret med lidt støvet research i kirkebøger og andre ældre fortegnelser. Mange kirkebøger er dog digitaliseret, hvilket gør det nemmere for menigmand at forske i sin slægt.

Et af de programmer, der findes til slægtsforskning, hedder Winfamily. Programmet kan afprøves af nysgerrige i en demoversion, som kan hentes på Winfamily-hjemmesiden.

Alvorlig orm angriber iPhone

Apple iPhone. Pressefoto. Courtesy of Apple.
Apple iPhone. Pressefoto. Courtesy of Apple.

Den første alvorlige orm rettet mod Apple iPhone er nu spottet af sikkerhedsfirmaet F-Secure. Heldigvis er der en del krav til telefonens opsætning som skal være opfyldt, og disse krav er ikke standard. Så alle med en telefon uden alt for mange ændringer er sikre – mon ikke det trods alt er de fleste?

Hvis man får ormen ind på sin iPhone, kan den stjæle personlige oplysninger, der videresendes til kriminelle organisationer.

For at blive angrebet skal din iPhone have fjernet Apples indbyggede beskyttelsessystem, samt været udstyret med en fungerende SSH-klient med standard-password. Har man en “jailbroken” iPhone med SSH, så skift i det mindste adgangskoden til SSH-klienten! Det oplyser F-Secure.

Fiks USB hub til den bærbare

USB Hub til laptop. Pressefoto.
USB Hub til laptop. Pressefoto.

Det værste, når man er på farten er nok mængden af udstyr, der skal tilsluttes med løse kabler. Sandberg har netop lanceret en USB hub til det rejsende folk. Hub’en er i ét stykke med fastmonterede stik, så det er nemt at koble eksempelvis en printer eller andet til. Der er et mini-USB-stik også til dit digitalkamera.

Du kan sætte to stik i computeren for at skaffe strøm nok til enheder, der behøver det. Der er altså ingen ekstern strømforsyning.