Indretningstips til kontoret

Vi tilbringer mange timer på arbejde, og når man arbejder på et kontor, er det vigtigt, at man har det, man skal bruge, for at få en god dag. Når vi skal tilbringe så mange timer i det samme rum, så er det klart at foretrække, at man har skabt sig et lækkert rum.

Et godt kontor kan være mange ting. Det handler om at finde frem til, hvad der skaber den bedste arbejdsdag for en selv. Det kan være, at det er et rum, hvor derkuner en stol, et bord og et billede på væggen. Så handler det om at holde rummet ryddeligt og fri.

Omvendt kan det også være, det er vigtigt, at man har alt, hvad man skal bruge inden for rækkevidde i det samme rum. Måske skal du have plads til utallige mapper, bøger, kontorartikler, printere, og hvad der ellers hører til. Det kan være svært at få presset ind i et rum, så det ser godt ud, og så det er til at komme til.

Brug og udnyt kontoret i højden

Med høje reoler kan du få meget plads foræret. Og det vil faktisk være en fordel, hvis du udnytter pladsen helt op til loftet. For at du kan nå alt, skal du blot anskaffe dig en mindre stige eller en elefantfod, der let kan hjælpe dig med at få fat i det i toppen. Elefantfødder er lidt mere handy end stiger, og vil derfor være at foretrække til at nå det øverste.

Gulvplads giver luft – fyld ud i højden

Når du har et rum, hvori du skal have mange ting, kan det føles som om, det ikke er muligt at få det hele ind i rummet, hvis alt skal stå på gulvet. Men hvis du udnytter kontoret i højden, kan du få flere ting ind, uden at du skal gå i slalom rundt om alle møblerne. Og selvom det lyder paradoksalt, vil du altså få mere luft.