Nem deling af filer mellem computere

USB linkkabel. Pressefoto.

De fleste har sikkert haft ønsket om at flytte dokumenter, fotografier og andet fra en computer til en anden. En løsning er at forbinde computerne i et netværk. I nogle tilfælde er det dog ikke altid lige praktisk.

Sandberg leverer nu et USB-delestik, der er en lang ledning med USB i begge ender. Kablet skal bare skal sættes i computerne, og nu kan man kopiere fra den ene til den anden. Med USB2 på begge computere har man en teoretisk topfart på 480 Mbit/s, hvilket er mere end 4 gange hastigheden på almindeligt 100 Mbit/s ethernet.