Billige ebøger om Windows 7 og Photoshop

ebog om Photoshop CS5
Kom i gang med Photoshop CS5. PR Foto.

En af de gamle formidlere af viden om IT hedder Martin Simon. Han har været med til at skrive om edb-programmer siden 1990’erne, og han er stadig i fuld vigør. Martin formidler i dag sin viden gennem videobøger og ebøger til konkurrencedygtige priser gennem sit firma Textmaster.

www.Videobog.dk kan du se eksempler på videobøger og finde en liste over de udgivne ebøger. De fleste af Martins tidligere udgivne bøger kan også findes på biblioteket eller i visse tilfælde bestilles gennem boghandleren.

En af de nyeste ebøger handler om styresystemet Windows 7, og hvordan du får det bedste ud af styresystemet som ny bruger. En anden handler om det populære program til billedbehandling og -manipulation, Photoshop CS5. Ebøgerne kan købes og frit læses så tit du vil. Bøgerne er vandmærkede digitalt for at forhindre piratkopiering, men det generer ikke den almindelige, lovlige brug.

Ebøgerne er billige set i forhold til den mængde viden, du modtager. Den lave pris skyldes naturligvis, at du slipper for at betale for papir, lagerbinding og omfattende fysisk distribution. Til gengæld kan en ebog leveres lige nu!