Du kan desværre ikke gardere dig mod alle uheld og ulykker i verden, men du kan sørge for, at du står bedst muligt, hvis uheldet er ude. Det gælder også, hvis du bliver ledig. Derfor er det en god idé at tegne en forsikring mod arbejdsløshed. På den måde kan du stadig få en indtægt, selvom du ikke har noget job. Du tegner en sådan forsikring hos en a-kasse. Du kan læse meget mere om a-kasser her: akasse-billig.dk
Mere om a-kasser
Som nævnt er en a-kasse en forsikring mod arbejdsløshed. Det betyder, at a-kassen udbetaler penge til dig, hvis du skulle være så uheldig at blive ledig. Hvis du får brug for feriedagpenge, sygedagpenge, efterløn eller orlovsydelser, er det også a-kassen, der udbetaler dem.
A-kasser skal også vejlede
Hvis du bliver ledig, skal din a-kasse også hjælpe med at vejlede dig bedst muligt, så du kan finde et job igen. Her samarbejder din a-kasse sammen med dit lokale jobcenter, så I kan finde den rette løsning til dig.
Uanset, om du er i job eller ledig, vil en god a-kasse også tilbyde dig en masse relevante kurser, der kan stille dig endnu bedre på arbejdsmarkedet. Disse kurser er naturligvis frivillige.
Din a-kasse skal være specialiseret i dit arbejdsområde
Det er vigtigt, at du vælger en a-kasse, der har speciale inden for dit arbejdsområde. På den måde kan a-kassen nemlig hjælpe dig bedst muligt. I så fald vil a-kassens rådgivere nemlig have fingeren på pulsen inden for netop dit arbejdsfelt. Det gør det langt nemmere for dem at vejlede dig, så du finder det rette job.
Hvis du har brug for en større indtægt under ledighed
Desværre er det ikke alle, der kan klare sig for den nuværende dagpengesats. Hvis det også gælder dig, bør du derfor overveje en såkaldt lønsikring. Det er en ekstra forsikring, der sikrer dig en større udbetaling, hvis du bliver ledig. Du kan tegne en lønsikring hos de fleste a-kasser.