Gør din bolig mere indbydende

Ville du ønske, at din bolig var mere indbydende at træde ind i? Er du træt af at se på det samme derhjemme igen og igen? Der er en hel masse, du kan gøre, for at pifte din bolig op og gøre den mere indbydende. Hvis den skal være indbydende, handler det tit om at forsøge at gøre den lysere og lettere at træde ind i. Men hvordan gør du lige det? Få tips til det her.

Tænk over din vægbeklædning

Selvom vægbeklædning kan være rigtig fint, bør du tænke nøje over, hvad du putter på væggene. Hvis du har for meget hængende, kan rummet komme til at virke mørkere og mindre. Hav ikke for mange hylder eller mørke rammer hængende rundt omkring. Hvis du absolut skal have noget på væggene, så begræns dig og hold dig primært til lyse farver.

Hæng dine fjernsyn op

Igen handler det om at få tingene i din bolig til at fremstå lette og lyse. Sjældent er et tv hverken lyst eller let at se på, men hvis hænger det op på væggen i stedet for at have det stående på en fod, vil det komme til at fremstå lidt lettere. Find det rette tv-ophæng her.

Tænk over dine farvevalg

En bolig er sjældent indbydende, hvis den er fyldt med store, mørke og robuste møbler. Når du indretter, er du nødt til at tænke over dine farvevalg. Ikke fordi du udelukkende skal indrette med hvid, for så vil huset meget hurtigt virke klinisk og upersonligt. Du er nødt til at finde en balance, hvor du mikser lyse og mørke farver.

Vælg møbler med ben

En anden lille detalje er, at et rum vil komme til at virke både større og lettere, hvis du går efter møbler, der har ben fremfor at stå direkte på jorden. Det gælder skabe, sofaer, kommoder osv.