Sådan får du en sund og rask hund

Vores kæledyr betyder utroligt meget for os, derfor bekymrer vi os også om, om de har det godt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at de får det godt. Men der kan være forskellige måder at gribe det an på, og at give hunden en masse godbidder er måske ikke vejen til et sundt liv, selvom det gør den glad. Ligesom det er vigtigt for dig med blandt andet kost og motion.

Sund kost er vigtigt for din hund

En nærende kost giver os energi og overskud til at komme igennem dagen og bruge vores kroppe. Det gælder også for en hund. Det kan lyde banalt, men der er mange, der glemmer dette og i stedet forkæler hunden med rester af flæskesteg fra aftensmaden og andet om og om igen. Der findes masser af hundefoder, som giver hunden alt det, den behøver. Så behøver du ikke at tænke på, om den får nok vitaminer og mineraler. Med en sund kost, får hunden gode vilkår for at holde sig rask og få et langt liv. Du kan få hundefoder til:

  • Hvalpe
  • Voksne
  • Seniorer

Hundemaden er lavet i forhold til hundens alder. Desuden er der masser af smage, som hunden kan prøve. Du kan for eksempel vælge mellem: Lam og ris, kylling, laks. Og du kan købe dem i store kilo poser, så der er til lang tid. Der findes light produkter, hvis hunden nu trænger til mere magert mad.

Giv hunden og dig motion med gåture

Det er ikke kun hunden, men formentlig også dig, som kunne trænge til gåture. Derfor er det en god idé at få en hund, for den skal afsted for at kunne komme på ”toilet” samt at få brændt krudt af. Når du kommer i rigtig god form, kan du enten gå længere eller prøve at løbe med hunden. Derudover nyder hunde at møde nye hunde og mennesker, som ofte vil ske på en gåtur. Ifølge anbefalingerne bør du gå omkring 1 time om dagen med hunden – og det er minimum. Du kan dog fordele det udover hele dagen, hvilket også er bedst, for hunden kan ikke holde sig, hvis du for eksempel kun vil lufte den om aftenen.

Skriv et svar