10 fedeste mobiler

HTC Desire
HTC Desire. PR foto.

Nytåret er tiden, hvor vi – altid! – skal finde de fedeste ting fra det forgangne år. Mobilsiden.dk har benyttet chancen til at kåre de ti mest populære mobiltelefoner i 2010. Det er ikke overraskende, at smartphones dominerer listen totalt, da 2010 var året, hvor smartphones i form af iPhone og Android-telefoner (HTC m.fl.) for alvor blev allemandseje.

Det mest overraskende er måske, at Apples iPhone ikke er nummer 1. Det er jo ellers den telefon, der har fyldt mest i medierne. Tildels dog pga. tåbelige fejl og begrænsninger i form af dårlig antenne og defekt alarmfunktion, men også fordi Apple forstår at skabe hype omkring sig. Tidligere tiders suveræne mobildarling, Nokia, er gledet godt ned og er kun at finde en enkelt gang, men dog stadig højere end Sony Ericsson, der til gengæld kan mønstre tre modeller i top 10.

Her ses listen over de 10 fedeste mobiler i 2010:

1. HTC Desire
2. Apple iPhone 4
3. Samsung Galaxy S
4. HTC Desire HD
5. Nokia N8
6. HTC Legend
7. Sony Ericsson Xperia X10 mini pro
8. Sony Ericsson Xperia X10 mini
9. HTC Wildfire
10. Sony Ericsson Xperia X10

Skriv et svar