Foryngelseskur til håret

BC Time Restore Q10. Pressefoto.

Håret bliver ældre med tiden. Det burde ikke overraske nogen. Men hårets egenskaber ændres også med din alder, og derfor kan det være nødvendigt med en anden hårpleje end, man tidligere har brugt. Bella Vista præsenterer nye produkter fra Schwarzkopf med Q10 i serien BC Time Restore Q10.

Produkterne giver håret ny glans og vitalitet for dem, der hører til det, populært kaldte, modne publikum. Med alderen falder keratin-produktionen, og det er årsag til at håret bliver mere skrøbeligt og sværere at håndtere. Q10 sætter gang i keratinproduktionen, og det gør håret flot og glansfuldt igen.

Schwarzkopf serien BC Time Restore Q10 findes som shampoo, spray og behandling.

Eksperthjælp til e-handelsfonden

E-handelsfonden logo. Pressefoto.

E-handelsfonden har sammensat en gruppe af prominente ehandlere med det formål at rådgive og udvikle e-handelsfonden og e-mærket. Det såkaldte advisory board (rådgivergruppe) består af disse personer, som alle har praktisk erfaring med nethandel:

Hans Joensen, bestyrelsesmedlem i blandt andet Gadgets.dk
Kim Eriksen, ejer af morfars.dk
Martin Andersen, direktør for PriceRunner
Merete Christensen, webredaktør i Esbjerg Kommune
Rasmus Panduro, onlineansvarlig for Spies.dk
Stefan Avivson, selvstændig/iværksætter
Thomas Jensen, onlineansvarlig for Scandlines.dk
Torben Mouritsen, adm. direktør for Wupti.com

Det er meningen, at rådgiverne skal være med til at bringe e-handelsfonden tættere på forbrugerne og netbutikkerne for at få flere til at bruge e-handelsfonden og e-mærket.

Få hjælp når du falder

Gammel mand. Foto: sxc.hu

En faldalarm kan være det, der sikrer dig hjælp hurtigt, hvis du er faldet. Alarmen er udviklet af tre studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus. Alarmen sender en SMS til myndighederne, hvis den man falder. Målgruppen er ældre, hvor et fald kan være kritisk, fordi den ældre ikke selv kan klare sig.

Alarmen skal sidde i et bælte og følger den ældre overalt. Faldalarmen bruger mobilteknologi og GPS og derfor giver den ekstra tryghed uden for hjemmet.

Desværre er der kun fremstillet  en prototype som et afgangsprojekt, men den kan ses d. 21. januar 2010 på Ingeniørhøjskolen i Århus i forbindelse med åbent hus-arrangement kl 15-18. Man kan da håbe, at den kan sættes i produktion til gavn for mange.

Velkommen til Medina i 2010

Medina Okay. Pressefoto.

Med eller uden stripperstang er Medina et hit. I 2009 har “Kun for mig” solgt dobbelt-platin (75.000) og L.O.C.s version “Kun for dig” har solgt guld (15.000) – derudover er det platin til singlen “Velkommen til Medina” og guld til albummet af samme navn. Vi har her at gøre med en hit-debutant af format på den danske musikscene.

Medina er naturligvis at høre i radioen, på scenen  og på klubberne i 2010 også. I nærmeste fremtid kan du opleve Medina til P3 Guld 15. januar. Der er hun nomineret i kategorien “Lytterhittet”. Til Zulu Awards 10. februar er hun nomineret i tre kategorier, nemlig “Årets danske hit”, “Årets danske sangerinde” og “Årets danske album”.

Medinas forårsturné for 2010 ser foreløbig sådan ud.

1. april– ­Rødovre, Viften
2. april – Helsingør, Toldkammeret
3. april – Odense, Posten
9. april – Vejle, Torvehallerne
10. april – Holstebro, Kielgasten
16. april – Greve, Portalen
17. april – Slagelse, Kultur Godset
23. april – København, Pumpehuset
24. april – Horsens, Ny Teater
30. april – Århus, Train
1. maj – Kolding, Godset

– og mon ikke der er mere Medina senere på året. Det ville da være underligt, hvis hun ikke dukkede op på en eneste festival… men nu må vi jo se!

Medina er på vej med et engelsksproget album, måske kan hun slå sit navn fast i det store udland også.

Surroundlyd på computeren

Soundbox 7.1. Pressefoto.

Det er ved at være fortid at computeren skal have et ekstra lydkort for at afspille lyd i god kvalitet og med overbevisende surroundlyd. I dag kan den slags klares med en lille boks, der sluttes til computerens USB-port.

Det er ligetil at anvende boksen, der er et USB-stik der skal sluttes til computeren og nogle jackstik, hvor højttalerne skal sluttes til. Der er mulighed for at bruge 2, 5 elller 7 højttalere plus en subwoofer, også kendt som 2.1 stereo, 5.1 surround og 7.1 surround. En volumenkontrol og slukknap (mute) på boksen er på praktisk vis til stede.

Boksen distribueres af Sandberg, og den kan købes hos de fleste computerudstyrsforretninger.

Nytåret skal fejres med den rette kur

Vægt. Foto: sxc.hu

Det nye år fejres ofte med løbeture, smalkost og dårlig samvittighed over udskejelserne på middagsbordet i de to uger op til årsskiftet. Faktum er jo, at det er mere vigtigt, hvad man spiser mellem nytår og jul, end mellem jul og nytår!

Sund kost hele året giver mere energi og dermed bliver det endnu nemmere at tabe sig og holde vægten nede. De Danske Vægtkonsulenter er snart klar med et nyt kostprogram, der hjælper med at holde styr på madforbrug og endda også den daglige motion.

Årets musikfoto 2009

Årets musikfoto 2009 logo. Pressefoto.

Fagbladet Musikeren arrangerer hvert år en konkurrence for fotografer med det formål at kåre Årets Musikfoto. Afgørelsen er netop faldet for 2009, og vinderen blev Per Lange, der har skudt nedenstående billede af Thomas Helmig på Bøgescenen på Danmarks Smukkeste Festival 2009 i Skanderborg. Thomas Helmig overvældes af publikums velkomst lidt efter kl 20 d. 7. august 2009.

Flere billeder kan ses på udstillingen “Årets Musikfoto”, der kan opleves i forbindelse med ”DMF Expo On Tour”:

Skråen, Nordkraft, Ålborg 24. januar
Sørup Herregård 7. februar
Vissenbjerg Storkro 14. februar
Musik og Teaterhøjskolen i Toftlund 21. februar
Odder Parkhotel 7. marts.

Per Langes billede af Thomas Helmig:

Årets Musikfoto 2009. Thomas Helmig. Foto: Per Lange

Darville Duo udgiver debutalbum

Darville Duo. Pressefoto.

Henrik Schwiecker og Jaques Darville udgør Darville Duo, der netop har sendt deres debutplade Perseverance (=udholdenhed) på gaden. Albummet består af originale sange fra de herrers egen hånd. Stilen er harmnoisk blues og med elementer fra country, rock, pop og folk.

Du kan høre nogle af sangene på Darville Duos myspace-side. Vil du opleve dem live, giver duoen fire koncerter på Mojo Blues Bar i København her i januar.