LEGO udstilling i Taastrup

LEGO-bjerg fra Clone Wars. Foto: Carsten Straaberg

Se modeller konstrueret af de bedste, danske LEGO byggere. Det foregår i Taastrup vest for København i anledning af Byggepladens årlige Klodsfest. Klodsfesten er byggeplademedlemmernes årlige kom-sammen, hvor der diskuteres, hygges og bygges i LEGO klodsens tegn. Medlemmerne laver en udstilling i fællesskab med bl.a. Star Wars, by- og togbane, borgmiljø og som noget nyt også et tema med navnet “Lys i mørket”, hvor de gæve byggere anvender lys i modellerne.

Byggepladen er en forening for voksne LEGO entusiaster. Medlemmerne deltager også i udstillinger, som LEGO World og andre prominente udstillinger i Danmark og udlandet.

Tid og sted

Taastrup Medborgerhus
Taastrup Hovedgade 71
2630 Taastrup
Søndag d. 18. april 2010 fra kl. 10 til 17.
Entré: 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn.