Undgå problemer med pronation med nogle gode indlægssåler

Mange mennesker oplever smerter i fødderne, som kan være et stort problem i hverdagen. Især hvis man er en person, som er meget afhængig af at bevæge sig aktivt rundt på fødderne i dagliglivet, kan smerter i det område være en hindring. Det kan for eksempel være, at man oplever problemer med sin pronation, hvilket kan gøre frygteligt ondt. Man skal derfor huske at passe på sig selv og være opmærksom på, om man sommetider oplever problemer, så man kan gøre noget ved det før, det bliver helt slemt. En god behandling mod pronation kan for eksempel være at begynde at anvende indlægssåler i skoene. Det er både en metode, som kan hjælpe til at forebygge problemerne samt lindre smerterne, hvis de allerede er opstået. Det kan derfor også være en god idé at investere i nogle gode indlægssåler, før man rent faktisk oplever smerter, da man på den måde undgår smerter i fremtiden. Det kan altså betyde en stor forskel for en i hverdagen, hvis man har de rette indlægssåler og derfor slipper for smerter, når man går.

Hvad er pronation i foden?

Pronation er en meget kompleks bevægelse, som forgår i både anklen og foden. Det er de led og muskler, man finder i anklen, underbenet og foden, som styrer denne bevægelse, og de kan godt risikere at gå hen og blive trætte eller overbelastede, hvis fødderne og anklen ikke har den rette støtte eller en korrekt stødabsorbering. Har man derfor problemer med sin pronation, så kan det gå hen og lede til skader og smerter. Det kan være et stort problem, hvis man har for meget pronation, over-pronation, da det kan stresse muskler og ledbånd, som derved er nødt til at forsøge at stabilisere foden. Pronationen er altså en form for støddæmper, og da alle er bygget forskelligt, er der også stor forskel på, hvordan ens pronation fungerer og hvilke forbehold, man derfor må tage, hvis den skal virke optimalt.

De rette løbesko kan gøre en stor forskel for din pronation

Løber man meget, kan det påvirke pronationen en hel del, og derfor er det vigtigt, at man vælger sine løbesko med omhu, så man hjælper pronationen bedst muligt. Der er ikke én løbesko, som fungerer bedre end andre, da alle som sagt er forskellige og derfor har forskellige behov i en sko. En god måde at finde de rette sko på er ved at prøve nogle forskellige af på et løbebånd i en sportsforretning. De fleste gode sportsforretninger giver en mulighed for at prøve skoene af på et løbebånd, så man kan være sikker på, at man vælger de rigtige. En anden god mulighed er også at se på sine gamle løbesko. Vælter de for eksempel indad og er slidte på den inderste del af sålen, så kan det vise tegn på kraftig pronation, hvilket betyder, at man måske har behov for støtte på indersiden for at undgå over-pronation. Vælter skoen derimod udad og er slidt på den yderste del af sålen, kan det betyde, at man har for meget støtte og skal bruge en blødere sko.