Få mere ud af din kaffemaskine

Vi danskere er generelt ret vilde med kaffe, og faktisk er vi det land i verden med det tredjehøjeste forbrug, kun overgået af Østrig og Finland på førstepladsen. Det er ikke for sjov, at der åbner den ene kaffebar efter den anden, mens der lukker flere og flere butikker. Kaffe er nemlig ikke noget af det, der er ramt af online handel og andre ”trusler”. Hvis du er, som danskere er flest, så foretrækker du filterkaffe, det gør hele 52% af befolkningen nemlig (i hvert fald iflg. tal fra en undersøgelse fra 2017).

Går man på café er det i høj grad cafe latté, americano, cappuccino og lignende der bliver bestilt, men hjemme er vi lidt mere beskedne og foretrækker altså en god almindelig filterkaffe. Faktisk er det kun omkring hver tiende i undersøgelsen der svarede espressomaskine, som deres foretrukne valg.

Få mere ud af kaffen

Så selvom man foretrækker filterkaffe, så kan man faktisk godt få meget mere ud af den, end man sandsynligvis gør i forvejen. Langt de fleste køber nemlig bare deres kaffe i deres lokale dagligvareforretning i form af formalet kaffe. Problemet med dette er, at så snart kaffebønne er blevet malet/kværnet, begynder de at miste smag og aroma.

Hos producenterne bliver den friskmalede kaffe puttet i de lufttætte poser, lige så snart det er malet, for at holde på smagen. Når vi åbner posen, og dufter den søde duft af kaffe lukker vi med det samme en masse smag ud. Der er nogle ting man kan gøre for at holde på smagen, eksempelvis at opbevare den lufttæt og køligt.

Kværn selv bønnerne – det er pengene værd

Den absolut bedste måde, og måden du får den bedst mulige kaffe, er dog ved at købe hele bønner og selv kværne dem, så de er helt friske. Kværn dem først lige når du skal bruge dem, så får du mest muligt ud af dem.

Du skal ikke lave meget om, på måden du laver kaffe på, du skal blot købe en kaffekværn, og så gå over til at købe hele bønner i stedet for formalet. Du skal nok eksperimentere en smule med mængden af kaffe, da det er lidt anderledes med kaffe man selv kværner i forhold til den formalede slags.

Der er naturligvis forskel på kaffemaskiner, og der er både gode og knapt så gode. Men selv med en middelmådig kaffemaskine vil du opleve, at kaffen smager af meget mere, hvis du bruger friske bønner.