Sugaring er en naturlig hårfjerningsmetode, som har eksisteret i tusind år. I sugaring benyttes der en masse lavet af sukker og vand til at fjerne selv de fineste hår. Behandlingen minder i det store hele om almindelig voksning, men i modsætning til voksning så trækkes hårene ved sugaring ud med groretningen i stedet for imod.
Sugaring kan gøres på hele kroppen
Sugaring er en hårfjerningsmetode, der kan bruges på hele kroppen og i ansigtet. Sugaring skiller sig ud fra andre hårfjerningsmetoder, i det at den kan fjerne selv de mindste og fineste år. Det kræver altså ikke ligesom voksning at man venter indtil håret er vokset et godt stykke ud, før man kan gentage behandlingen. Du slipper derfor for at gå rundt med uønsket hårvækst i længere perioder!
Sukkeret virker antibakterielt
Sukkeret virker antibakterielt, idet sukker er desinficerende og du risikerer dermed ikke at få en infektion efter behandlingen. Sukkermassen, der benyttes i behandlingen, er desuden fri for parabener, farvestoffer, dufte eller andre kemikalier, der kan påvirke huden negativt. Det er altså en komplet naturlig behandling, som også kan benyttes af personer med hudallergi eller sensitiv hud.
Sugaring er mindre smertefuldt
Sugaring skulle efter sigende være en mindre smertefuld udgave af voksning. Princippet bag de to hårfjerningsmetoder er dog det samme, hvilket betyder, at det formodentligt er individuelt, om man synes behandlingen gør ondt.
Sugaring giver færre og færre hår
Hårfjerning med sugaring-metoden giver ikke kun et silkeblødt resultat umiddelbart efter behandlingen, men sørger også for, at du løbende får færre og færre hår, som skal fjernes. Sugaring kommer dermed ikke kun uønsket hårvækst til livs både direkte efter behandlingen, men også på den lange bane.
Vil du selv prøve hårfjerning med sugaring-metoden? Kosmetolog Sara Lorentsen tilbyder hårfjerning i Vejle, hvor sugaring er én af hendes ekspertområder.