alt det, du kan ønske dig
Tuesday August 22nd 2017
Produkttips.dk logo

Nyheder dag for dag

august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Arkivet

Skriv selv produkttips

Bidrag med indhold på Produkttips.dk

Du kan selv skrive indlæg på Produkttips, hvis du har en god historie, som vi endnu ikke har opdaget. Alle kan oprette sig som brugere og skrive indlæg og artikler med det samme.

På den måde fungerer Produkttips som en artikeldatabase med nyheder, vejledning, tips og idéer.

Adskillige forfattere har bidraget med i alt 316 artikler på Produkttips.dk indtil nu.

Sådan foregår det

  • Opret dig som bruger på Produkttips.dk ved at klikke på Registrér nederst på siden.
  • Se adgangskoden i din mailboks.
  • Log ind ved at klikke på Login i bunden af Produkttips.dk. Hvis du er logget ind, skal du klikke på Sideadmin.
  • Skriv dit indlæg,
    • vælg kategori ved at afkrydse i listen,
    • tilføj gerne relevante tags,
    • og slut af med at trykke Send til gennemkig
  • Administratoren læser dit indlæg og vælger enten at godkende eller forkaste det.
    • Ekspeditionstiden er fra få minutter op til en uge, typisk dog kun en enkelt dag.
    • Administrator bestræber sig på, at begrunde forkastede indlæg pr. mail. Men kan ikke garantere, at du får en forklaring.

Hvorfor skulle du skrive et indlæg gratis her?

Der er et par åbenlyse fordele, nemlig at du selv får lov til at formulere din nyhed og indsætte de links, som du mener er relevante. Du behøver ikke vente på, at en anden får tid og mulighed for at skrive om det. Her er for eksempel nogle ting, du kan bruge Produkttips til:

  • Du kan promovere dit website – skriv et (gerne længere) indlæg om dit website, hvad man kan og lav et link eller to til sitet.
  • Fortæl om nye produkter – hvis du har en butik, så skriv om nye produkter, lav da også et link, hvis det er en webshop.
  • Offentliggøre arrangementer og events – hvis du er med til at arrangere events, eller du deltager i en event, kan du fortælle læserne af Produkttips om det.

Tips til indlæg

Læs, og ret dig efter disse tips, så er der en meget større chance for, at dit indlæg godkendes hurtigt.

  • Kun få links: et indlæg med mere end 2-3 links lugter af spam!
  • Brug gennemskuelige links: Undgå affiliatelinks og redirects (tinyurl, bit.ly m.fl).
  • Præcise links: For din egen, læserne og søgemaskinernes skyld, så sørg for, at dine links peger på noget relevant.
  • Sørg for indhold: Dette er en nyhedsblog ikke en chat. Indlæg skal altså have en vis længde. Helst mindst 50 ord, og gerne omkring 200 ord.
  • Ét emne: Lad dig ikke gribe af stemningen! Hold dig til ét, relevant emne. Hvis du har meget at fortælle, så lav flere indlæg.
  • Billede: Der skal helst være mindst ét billede. Hvis du indsætter billeder, skal du have ret til at bruge dem. Hold billedstørrelsen på et rimeligt niveau – mere end ca. 900 pixels i bredden er sjældent brugbart. Anvend ikke mere end 4 billeder i alt i et indlæg.
  • Skriv pænt, struktureret og korrekt: Læs korrektur, gør dig umage med stavning og grammatik og lav en god historie. Undlad overdreven positiv sprogbrug.

Hvilke indlæg accepteres?

Nyt om produkter, virksomheder og ting, der relaterer sig til produkter. Eksempler kan være:

  • nyt om ehandel
  • beskrivelse af en butik eller virksomhed
  • nyt produkt eller ny udgave af produkt
  • kulturbegivenheder

Hvilke indlæg forkastes?

Der er nogle emner, som Produkttips.dk ikke ønsker at beskæftige sig med, ligesom sitet heller ikke skal udvikle sig til et rent SEO-spam-site. Derfor vil vi helt sikkert forkaste denne slags indlæg:

  • indlæg af pornografisk, voldelig, propagandistisk, racistisk  eller religiøs karakter
  • dubletter – hvis et indlæg allerede findes på en anden hjemmeside i identisk form, kan det ikke være her også
  • gentagne indlæg, eller indlæg der er næsten identiske
  • meget korte indlæg
  • indlæg med mange links eller irrelevante links
  • uforståelige indlæg, enten sprogligt dårligt formuleret eller bare en gang nøgleord
  • indlæg som administrator skønner vil være skadelig for Produkttips.dk
  • indlæg på andre sprog end dansk, svensk eller norsk

Grænsetilfælde

Der vil opstå situationer, som ikke lige passer her eller der. I de tilfælde kan en administrator kontakte en skribent for at afklare tvivlsspørgsmål.

Er et link fra Produkttips noget værd?

Produkttips har omtrent 800 og 1000 besøgende på månedsbasis. Alle link tæller i det store regnskab, så som SEO-værktøj er Produkttips værd at tage med. Dertil skal man lægge, at der rent faktisk er rigtige mennesker, der også læser med og klikker på dit link og måske endda ender med at købe noget i din butik.

Produkttips skabes i samarbejde med alle. Jo mere vi skriver, jo mere trafik kommer der – til glæde for os alle.

Reader Feedback

2 Responses to “Skriv selv produkttips”

  1. […] Skriv selv produkttips Friday March 19th 2010 Kategorier […]

  2. […] Skriv selv produkttips Monday April 25th 2011 Kategorier […]

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.