Så er det tid til sommerdæk

ContiSportContact 5 P. Pressefoto.

Vinterdækkene har tjent deres pligt, og denne vinter har man fået fuld valuta for pengene. Når det nu bliver varmere i vejret er vinterdækkene ikke længere det bedste valg. Gummiet er for blødt med stort slid til følge og endda også nedsat manøvreevner i katastrofesituationer.

Det tyske blad Auto Bild har kåret Continentals ContiSport 5 P som et forbilledligt dæk.

Continental anbefaler på linje med andre professionelle, at vinterdækkene opbevares tørt og mørkt og gerne hos en forhandler. Dækkene skal ligge eller hænge, så de ikke bliver presset sammen.

Continental giver disse tips til dig, når du skifter til sommerdæk.

  • Skift til sommerdæk, når temperaturen er over syv grader. Hvis du fortsætter med at køre på dine vinterdæk om sommeren, risikerer du, at de slides og ikke kan bruges til næste vinter.
  • Tjek mønsterdybden i dine sommerdæk og skift dine sommerdæk ud, hvis der er mindre end 2 mm i mønsterdybden. Loven kræver 1,6 mm.
  • Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader som buler, sprækker og skader i kanten. En jævnlig inspektion af dine dæk er især påkrævet, hvis dine dæk er gamle.
  • Mål lufttrykket i dækkene mens de er kolde. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør, indersiden af tankdækslet eller i din bils instruktionsbog eller slå det op på http://www.conti-luftdruck.de/index.php?gelesen=1
  • Har du ikke plads til dine vinterdæk, kan du ofte få dem opbevaret hos din dækforhandler.

Kør motorcykel på bane

MCRacing. Pressefoto.

Motorcykler kaldes helvedesmaskiner af nogle. Sikkert fordi uforsvarlig kørsel er den sikre vej til helvede. Du kan tage et banekursus og lære at tøjle din motorcykel med øget sikkerhed for dig og dine medtrafikanter.

MCRacing arrangerer banedage på Sturup Raceway nær Malmø i Sverige. På banen lærer du at køre under sikre forhold, ligesom du får mulighed for at afprøve kørestil og hastigheder, du ikke kan bruge i trafikken. Deltagerne på banerne deles op i tre grupper alt efter, hvor rutineret man er.

I forbindelse med banedagene har opkøber MCRacing CO2-kvoter, der svarer til brændstofforbruget så hele arrangementet kan kaldes CO2-neutralt.

Der er CO2-neutrale banedage i 2010 på disse datoer: 5-6. juni og 15-16. august.

Find tanken med Street View

Q8

Google Street View gør det nemmere at genkende steder. Benzinselskabet Q8 linker nu direkte til Street View, så man nemt kan genkende og finde Q8 og F24 tankstationerne. Hvis du har et navigationsanlæg i bilen, kan du hente data på hjemmesiden. Dermed kan din navigation finde frem til den nærmeste Q8 eller F24.

Google Street View er en service på Google Maps, hvor man kan se billeder af stederne taget i gadeplan.

Lyserøde biler i Århus

Pink Wheels logo. Pressefoto.

Biludlejning er ofte et godt alternativ til at eje sin egen bil, specielt hvis man kun sjældent har behov for en bil. Ofte kan det være svært at gennemskue priserne. Det forsøger Pink Wheels at gøre noget ved. Et simpelt koncept med en relativt kort prisliste og et begrænset udvalg af biler.

Pink Wheels findes i København og fra i dag også i Århus. Bilerne kan bookes på hjemmesiden døgnet rundt.

Nytænkning inden for biltransport

ECOmove-logo. Pressefoto.

Det er velkendt, at når man tager et eksisterende produkt med kendte egenskaber og vil lave et alternativt produkt som erstatning, så møder man modstand! Light-bølgen er et godt eksempel, tag en cola, og hiv sukkeret ud af den – den smager bare ikke ligeså godt. Punktum!

Inden for biltransporten er den store udfordring at få bilister og tildels også producenter og politikere til at skifte forbrændingsmotoren ud med f.eks. en elmotor.

Det problem kigger horsensfirmaet ECOmove på! I stedet for at tage en almindelig bil og prøve at få den til at være miljøvenlig, vender man tingene rundt, og kigger på behovet og finder en miljøvenlig løsning, der kan opfylde behovet. Den første prototype ventes til august 2010.