alt det, du kan ønske dig
Tuesday August 22nd 2017
Produkttips.dk logo

Nyheder dag for dag

juli 2017
M T O T F L S
« jun   aug »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Arkivet

Hvilket køkken skal jeg vælge?

Køkkenet er for mange mennesker et af de vigtigste rum i boligen. Det er nemlig i køkkenet, at en stor del af hverdagen udspiller sig i form af talrige spise- og madlavningsstunder. Hvis man som en stor del af danskerne ejer et køkkenalrum, vil det derudover ofte være i køkkenet, at man nyder socialt samvær med sine gæster, om end det er i forbindelse med en hurtig kop kaffe eller det helt store festmåltid.

Når du skal have et nyt køkken, er det i kraft af dette rums centrale rolle i hjemmet vigtigt, at du finder frem til et køkken, som både stemmer overens med de behov og stilmæssige præferencer, du måtte have. Derfor har vi her på siden lavet en kort guide, som forklarer, hvad du med fordel kan have for øje, hvis du vil anskaffe et køkken, som lever op til netop denne beskrivelse.

Overvej dine køkkenbehov

Når du skal investere i et nyt køkken, er det altså først og fremmest helt centralt, at du vælger en køkkenmodel, som lever op til de forskellige køkkenrelaterede behov, du har. Dette skyldes, at dit fremtidige køkken helst skal være en fryd at opholde sig i, og at dets indretning derfor nødvendigvis må tilpasses til, hvor ofte du bruger køkkenet, og på hvilken måde du gør det.

Hvis du eksempelvis er en madlavningshaj, som bruger mange timer i køkkenet, og som ejer alverdens smart køkkenudstyr, vil det klart være en fordel at anskaffe et køkken, som er skabt i kvalitetsmaterialer, der kan holde til at blive anvendt igen og igen. Samtidig vil det i dette tilfælde også være en god idé at have masser af skabs -, skuffe – og bordplads, som kan rumme alle de køkkenmaskiner og forskellige basale krydderier og andre fødevarer, du har.

Er du derimod typen, som i højere grad anvender køkkenet som et socialt rum frem for et kulinarisk værksted, skal du i stedet købe et køkken, der så vidt muligt skaber de rette rammer for denne funktion.  Dette kan du eksempelvis gøre ved at opprioritere gode muligheder for siddepladser og en hyggelig indretning i dit nye køkken.

Vurder hvilken køkkentype der passer til dig

Da et nyt køkken er en stor investering, som gerne skal bringe dig glæde i lang tid frem, er det generelt vigtigt, at det har et udseende, som passer til din personlige stil. I den forbindelse er der tre dominerende stilarter indenfor køkkener, som er gode at være bekendte med, når du skal vurdere, hvilken køkkenstil du foretrækker. Disse tre typer af køkkener er landkøkkenet, det klassiske køkken og det moderne køkken.

Landkøkkenet er et oplagt valg, hvis du er glad for indretning, som både er hyggelig, nostalgisk og til den rustikke side. Landkøkkenerne kan nemlig kendetegnes ved, at de i høj grad bærer præg af naturlige og gerne patinerede materialer. Og samtidig har stilen i et landkøkken masser af charme og et romantisk udtryk, som ofte vil få tankerne til at vandre tilbage i tiden.

Et klassisk køkken er en bredt appellerende køkkentype, som har et design, der ikke går af mode foreløbig. Den klassiske køkkenstil kan blandt andet karakteriseres som romantisk, hvilket især kommer udtryk igennem elementer som fyldningslåger, lyse farver og elegante greb. Det klassiske køkkens kerneelementer medvirker samtidig også til, at denne køkkentype får et udseende, der bedst kan beskrives som herskabeligt. Et af denne slags køkkener er således ideelt til dig, som nyder indretning, der bærer par af et elegant, herskabeligt design, og som kan lide en varm og rolig atmosfære i dit køkken.

Det moderne køkken adskiller sig på mange punkter fra landkøkkenet og det klassiske køkken. Her er det nemlig hverken det romantiske eller rustikke design, der fylder. I stedet er et af kerneordene indenfor moderne køkkenindretning minimalisme. Et moderne køkken er dermed en oplagt investering for enhver, som foretrækker stilrent design, masser af rene linjer og store ensartede flader. I forhold til både bordplader, låger og skuffer er det nemlig disse tendenser, der går igen i det moderne køkken. Det minimalistiske udtryk, som kendetegner denne form for køkkener, bidrager til, at et moderne køkken ofte vil fremstå særligt ordentligt, rent og overskueligt. Dermed har det moderne køkken altså også en række udseendemæssige aspekter, som kan være attraktive for mange forskellige køkkenejere.

Du kan læse mere om de mange valgmuligheder, der findes indenfor markedets forskellige slags køkkener, på hjemmesiden, www.aubo.dk.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.