alt det, du kan ønske dig
Wednesday October 18th 2017
Produkttips.dk logo

Nyheder dag for dag

juni 2017
M T O T F L S
« apr   jul »
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  

Arkivet

4 vigtige tips til køb af brugt bil

Hvis du overvejer at købe en brugt bil, er der en række områder, du skal være opmærksom på, så du sikrer dig, at du ikke bliver snydt. Her er 4 gode råd:

Tip 1: Tjek bilen for restgæld

Inden du køber en bil, bør du altid undersøge, om der er restgæld i køretøjet. Hvis sælger har lånt penge til bilen af et finansieringsselskab eller en bank, og ikke har betalt gælden inden du køber bilen, kan du risikere at komme til at hænge på gælden. Det er derfor ekstremt vigtigt at tjekke for gæld inden du køber. Du kan bruge et nummerpladeopslag som fx Tjekbil og tjekke det pågældende køretøj for gæld.

 

Tip 2: Er kilometertallet troværdigt?

Det er desværre ikke et ukendt fænomen, at uærlige sælgere skruer kilometertælleren tilbage i en bil i et forsøg på at få en højere pris for bilen. Du bør derfor tjekke grundigt om bilens generelle slitage ser ud til at stemme overens med det km-tal, som sælger har opgivet. Du kan også slå nummerpladen op, og tjekke de tidligere synsrapporter, hvor kilometertallet er opgivet. Her kan du se om der er blevet ændret på tallet imellem synene.

 

Tip 3: Undersøg markedet grundigt

Inden du køber en brugt bil, kan det virkeligt betale sig at researche markedet først. Du kan med fordel tjekke lignende biler til salg på sider som BilHandel, DBA, BilBasen, BilGalleri o.s.v. og få en ide om den generelle pris på modellen du overvejer at købe.

Der kan være rigtig penge at spare, ved undersøge markedet inden man kaster sig ud i et impulskøb.

 

Tip 4: Tag en lang og grundig prøvetur

Når du er så langt i processen, at du er ude og se på den brugte bil, er det ved at være tid til prøveturen. Her er det vigtigt at få testet så mange af bilens funktioner som muligt, så hvis du både kan få en gang bykørsel og en tur på motorvejen, vil det være en god start. Tjek at det hele fungerer og at der ikke er sære lyde, gearproblemer eller lignende. Hvis du ikke selv er super skarp på biler, kan det være en god ide, at tage en bekendt med, som har styr på biler. Du kan også betale dig fra det og få et tjek fra en mekaniker eller FDM-ekspert.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.