alt det, du kan ønske dig
Friday January 19th 2018
Produkttips.dk logo

Nyheder dag for dag

april 2016
M T O T F L S
« mar   maj »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

Arkivet

3 gode tips, når du skal købe nyt høreapparat

Står du over for at skulle købe et nyt høreapparat, så bør du sætte lidt tid af til at undersøge dine muligheder. Vi giver dig 3 gode tips, som du kan få glæde af, når du skal købe nyt høreapparat. Benytter du dig af vores tips, vil du have bedre forudsætninger for at træffe det rigtige valg.

1.    Overvej om du vil vælge en privat- eller offentlig høreklinik

Skal du have nyt høreapparat, kan du helt selv bestemme, om du vælger en privat- eller offentlig høreklinik. Der er fordele og ulemper ved begge alternativer, hvilket du skal kende kende til. Skal du købe et høreapparat for første gang, er det forståeligt, at du ikke kender til de forskellige fordele og ulemper. Derfor introducerer vi dig selvfølgelig for de mest almindelige fordele og ulemper

Høreapparat hos privat høreklinik: 

Den helt store fordel ved at vælge en privat høreklinik er, at der er kort eller ingen ventetid på høreapparater. Dermed kan du få de ønskede høreapparater med det samme, så du kan få din hørelse tilbage. Vælger du en privat høreklinik, har du mulighed for at få tilskud hvert fjerde år. Hvis prisen for dit høreapparat overstiger tilskuddet fra det offentlige, skal du selv betale den resterende del.

Høreapparat hos offentlig høreklinik:

Der er ingen egenbetaling, hvis du får et høreapparat hos en offentlig høreklinik. Det er dermed en helt gratis løsning, hvor du dog kun får høreapparatet til ”låns”. Skulle det ske, at du taber eller på anden vis mister dit høreapparat, kan du som regel få et nyt – uden betaling. Den helt store ulempe ved denne løsning er, at der desværre er rigtig lang ventetid i det offentlige. Skal du have et nyt høreapparat, kan du risikere at skulle vente i op til halvandet år. Ventetiden kan variere fra kommune til kommune, hvor den forventede ventetid er 16-32 uger. Har du brug for et høreapparat akut, så bør du altså ikke vælge en offentlig høreklinik.

2. Få rådgivning fra din høreklinik

Det er generelt en dårlig idé at afvise muligheden for professionel rådgivning ved køb af et høreapparat. Din høreklinik har nemlig specialiseret sig i høreapparater, og de kan derfor hjælpe dig med at vælge det helt rette høreapparat efter dine behov. Der er flere forskellige kriterier, man skal tage udgangspunkt i, når man skal vælge et passende høreapparat. Det omfatter bl.a. størrelse, teknologi og type. Henvender du dig til din høreklinik, kan de helt sikkert hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

3. Vær opmærksom på garanti og forsikring

Vælger du at købe høreapparater hos en privat høreklinik, bør du være opmærksom på de gældende vilkår for garanti og forsikring. I den anledning bør du bl.a. undersøge, om din private forsikring dækker, hvis dit høreapparat går i stykker eller bliver væk. Tilmed bør du undersøge, hvad din garanti dækker, hvor det f.eks. er relevant at være bekendt med, om din høreklinik dækker reparationer eller ej. Har du besluttet dig for at vælge en privat høreklinik, bør du vælge en høreklinik, hvor attraktive garantivilkår er en realitet.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.